Overblik over programmer
Hos Softfunding har vi specialiseret os i følgende programmer – disse dækker op til 80% af al offentligtstøttede F&U programmer.
- Innobooster
- Grand Solutions
- InnoExplorer
- Eurostars
- Innomissions
- Innofounder
- EUDP
- MUDP
Andre programmer
Der findes en myriade af forskellige programmer. Nye dukker løbende op, mens andre programmer skifter form. Er du interesseret i et specifikt program, som vi ikke nævner her på siden, så kontakt os. Chancen er, at vi i vores netværk kan hjælpe jer, eller hjælpe jer videre til nogen der kan.
Innobooster
InnoBooster er det vigtigste danske støtteprogram rettet mod SMVer og deres innovative forretningsideer. Programmet støtter teknologiudvikling i samarbejde med videnleverandører, via rekruttering og andre innovationsaktiviteter.
Innovationsprojekt i SMV’er
Kommercielle muligheder: InnoBooster yder støtte til virksomheder, der ønsker at udvikle og markedsmodne et nyt produkt, en ny service eller forbedre en proces, der øger virksomhedens konkurrenceevne og skaber vækst.
Finansiering: InnoBooster støtter projekter af op til 2 års varighed og med tilskud på mellem 50.000 og 5 millioner kroner. Støtteraten er 33 procent, med mulighed for at opnå en højere effektiv støtterate for projekter, der søger om mindre end 1,5 millioner kroner i støtte.
Krav: Projektansøgninger til InnoBooster skal opfylde følgende krav:
– Nyhedsværdi: Virksomheden skal iværksætte nye udviklingsaktiviteter og resultatet af projektet skal adskille sig klart fra, hvad der i øvrigt findes på markedet i dag.
– Værdiskabelse: Virksomheden skal sandsynliggøre, at den kan opnå en væsentlig konkurrencemæssig fordel og på sigt komme til at tjene penge på løsningen.
– Gennemførelse: Det skal stå klart, hvilke konkrete aktiviteter der skal foregå i projektet, hvilke konkrete resultater virksomheden vil stå med efter projektet, og hvad disse skal bruges til. Desuden skal virksomheden både have et team med de rigtige kompetencer, og de nødvendige økonomiske ressourcer til at gennemføre projektet med succes.
– Økonomisk effektivitet: Projektet skal være budgetteret realistisk og den ønskede investering skal stå mål med den forventede forretningsmæssige gevinst og projektets risiko.
Hvis den ansøgende SMV er mere end 3 år gammel, er det et krav, at virksomheden har en omsætning på 2 mio. kr. i seneste regnskabsår eller har tiltrukket ekstern kapital på mindst 500.000 kr. i samme periode
Softfunding ser ofte projekter der bliver afvist pga. teknikaliteter – fx forkert udfyldt budget – eller at ansøgeren ikke nødvendigvis forstår hvad bedømmerne ligger mest vægt på i en ansøgning. Softfunding har selv stor erfaring med at sikre støtte gennem Innobooster projekter. Kontakt os og hør nærmere.
Samarbejde ml. Universiteter og virksomheder
Kommercielle muligheder: For den private aktør i Grand Solutions-projekter er der mulighed for styrket markedsposition og øget indtjeningsevne som resultat af medfinansieringen fra fondens side. For forskningsinstitutioner og offentlige parter åbner Innovationsfonden især op for muligheden af publiceringer af forskningsresultater, uddannelse, spin-offs og nye teknologier.
Støttemulighed: Grand Solutions-projekter modtager typisk mellem 5 og 30 millioner kroner i støtte fra Innovationsfonden, som dækker op til 75% af projektets omkostninger.
Krav: De væsentlige vurderingskriterier for Innovationsfondens Grand Solutions-projekter omfatter:
– Marked: Projektideen skal have et åbenbart erhvervsmæssigt potentiale.
– Teknologi: Der skal være tale om forskning og innovation af høj international standard.
– Entrepreneurship: Ideen skal indebære ledelse og samspil mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner
En Grand Solutions ansøgning er omfattende, og skal forberedes minutiøst. Dertil er der stadigt relativ lav sandsynlighed for at I vil modtage støtte. Softfunding har god erfaring med, at en ansøgningsproces skal startes så tidligt som muligt, og at alle involveret afsætter god tid til at bidrage til udfærdigelsen.
Grand Solutions
Innovationsfonden investerer i at opdyrke og omsætte ideer, viden og teknologi til værdi for Danmark.
Grand Solutions-instrumentet tilbyder støtte til samarbejder mellem en eller flere virksomheder og/eller offentlige forskningsinstitutioner, typisk med et mål om at overkomme teknologiske barrierer og udvikle en proces eller et produkt med et kommercielt potentiale samt bidrage til løsningen af samfundsmæssige problemstillinge
InnoExplorer
Innoexplorer er for ansatte på offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner og hospitaler, der har forskningsresultater med kommercielt potentiale, men som befinder sig på et prækommercielt stadie, og derfor kræver en afklaring eller modning for at blive klogere på om det kan videreudvikles med henblik på kommerciel eller samfundsmæssig udnyttelse.
Proof-of-concept projekter fra universiteterne og hospitalerne
For at søge Innoexplorer skal du:
- være ansat på et dansk offentligt hospital eller en offentlig forsknings- og uddannelsesinstitution og bedrive forskning i forbindelse med din ansættelse.
- have frembragt forskningsresultater eller ny viden, der potentielt kan anvendes kommercielt eller i samfundet i øvrigt.
Du kan søge alene eller flere som et team.
InnoExplorer programmet er et relativt nyt program hos Innovationsfonden. Softfunding har derfor oplevet, at programmet har ændret karakter mellem ansøgningsrunderne. Vigtigst er dog, at ansøgningen både består af en skriftlig ansøgning, og dernæst en pitchrunde.
Eurostars
EUROSTARS-programmet – støtter forskningsintensive SMV’er i gennemførelsen af deres egne kommercielt drevne F&U-projekter i internationale konsortier.
Innovationsprojekter med internationale samarbejdspartnere
I et EUROSTARS-projekt arbejder mindst 2 partnere fra forskellige EUREKA-lande sammen om at udvikle en ny teknologi eller et nyt produkt. Programmet er rettet mod SMV projekter med stort markedspotentiale og reelle tekniske barrierer. Calls er åbne for alle teknologiske områder.
Ansøgninger kan målrettes mod: Udvikling af innovative produkter, processer eller tjenester med henblik på markedsstart senest 2 år efter projektet.
Kommercielle muligheder: EUROSTARS samfinansierer interne F & U-aktiviteter, der gennemføres af F&U-intensive SMV’er, hvilket fører til hurtigere produktudvikling og forbedret konkurrenceevne.
Tilgængelig finansiering: Mens der ikke pålægges nogen formelle begrænsninger for de samlede tilskudsstørrelser, fungerer EUROSTARS som et fælles program, så de nationale regler gælder for deltagere fra en given medlemsstat. For eksempel kan danske SMV’er opnå en finansieringssats på mellem 60 og 75 procent med et maksimalt anmodet bidrag til danske partnere i et givet projekt på 300.000 EUR eller i alt 500.000 EUR, hvis der er mere end en dansk deltager. Et EUROSTARS-projekt må maksimalt vare 3 år.
Aktivitet: I EUROSTARS skal mindst 2 partnere fra 2 forskellige EUREKA-medlemsstater deltage. Af disse skal mindst 1 være en forskningsintensiv SMV med mindst 10% af sine ansatte eller budget dedikeret til F&U. De forskningsintensive SMV’er skal tage mindst 50 procent af projektbudgettet.
De vigtigste evalueringskriterier i EUROSTARS inkluderer:
- Grundlæggende vurdering: Partnerskab, deltagere og projektstruktur. Kvaliteten af projektplanen og deltagernes muligheder i forhold til deres opgaver.
- Teknologi og innovation: Projektet skal involvere forskning og udvikling og et klart fremskridt inden for teknologi.
- Marked og konkurrenceevne: Det målrettede marked, rentabiliteten af projektresultaterne og de forventede konkurrencemæssige fordele for de involverede deltagere.
Eurostars projekter kan være svære at ansøge. Der er til gengæld mulighed for at ansøge om et mindre beløb, som kan finansiere selve ansøgningsprocessen. Kontakt os for at høre nærmere.
Samfundsomvæltende partnerskaber
Regeringen har med aftalen om finansloven 2021 afsat 700 millioner kr. til investering i missionsdrevne grønne partnerskaber, der via samarbejde på højt niveau skal omsætte investeringen til grønne resultater og løsninger inden for fire grønne missioner:
- Capture and storage or use of C02
- Green fuels for transport and industry(Power-to-X)
- Climate and ecofriendly agriculture and food production
- Recycling and reduction of plastic waste and textiles
Innovationsfonden investerer i et eller flere partnerskaber under hver mission. Partnerskabernes indsats skal dække strategisk forskning, kapacitetsopbygning, talentudvikling og konkrete projektaktiviteter på tværs af værdikæden. Det er fondens opgave at sikre, at Danmark får mest mulig værdi af investeringen – både hvad angår klima, miljø, viden, talentudvikling og erhverv og arbejdspladser/vækst.
Der er fokus ny type indsats med fokus på stærkt koordinerede og fokuserede forsknings- og udviklingsprocesser på tværs af fagligheder. Indsatserne går på tværs af aktører i værdikæden fra den lille innovative teknologivirksomhed til forskere, myndigheder og de store aftagere i industrien. Både i og uden for Danmark.
Partnerskaberne indgår som et centralt element i at lægge og udvikle langsigtede strategier for at nå de fastsatte mål. En del af resultaterne skabes inden for partnerskaberne, men det handler lige så meget om, hvad partnerskaberne sætter i gang parallelt med og efter projektperioden. Det stærke partnerskab arbejder ud fra et fokuseret roadmap og har en governance, der sikrer en langsigtet koordineret indsats, hvor der er klarhed over rollerne og stærke incitamenter til at løfte i flok og bidrage med kompetencer og finansiering.
Innomissions
Missionsdrevne grønne forsknings- og innovationspartnerskaber, der skal bidrage markant til den grønne omstilling af samfundet og udviklingen af bæredygtige klimateknologier
Innofounder
Tilskud til iværksættere med en innovativ idé, som kan blive til en økonomisk bæredygtig forretning
Innovationsdrevne startups
Innofounder er et 12 måneder langt fuldtidsforløb, der har til formål at accelerere udviklingen af din iværksætteridé fra de tidlige faser til et stadie, hvor du er klar til at gå på markedet eller hente investeringer.
Med Innofounder giver Innovationsfonden en kapitalindsprøjtning i de tidlige, risikofyldte faser, for at du kan udvikle din iværksætteridé og opbygge en virksomhed omkring den.
